Last modified January 27, 2015 by root

Referencer, Coaching

Referencer, Coaching

Hildegunn Lyngfjell, Head of Development, føtex

Jeg har haft Vibeke Heckmann, som coach i ca. 10 år, hvor hun har fulgt mig i tykt og tyndt. Hun har haft en betydelig rolle i mit liv, og har været en stor støtte, mentor og guide til at finde min vej til mine mål; karrieremæssigt, ledelsesmæssigt og personligt. Hun evner, at se hele mennesket og ens udviklingsforløb i et stort billede – og er der ubalance et sted, kan man dårligt performe 100 % et andet sted – og på den måde, har jeg lært at få ryddet alle de sten af vejen, som blokerer for min karriere eller mit udviklingsforløb.

Coaching er for mig tid til refleksion, tid til at gøre status og tid til at sætte nye mål. Vibeke Heckmann skaber lige nøjagtig det ”rum”, der skal til, og som får mig til at se mine udfordringer i et nyt perspektiv, som igen giver den fornyede energi og lyst til at blive ved med at dygtiggøre sig – personligt, ledelsesmæssigt, menneskeligt og karrieremæssigt.

Vibeke Heckmann har en enorm erfaring inden for coaching, og hun er dybt professionel, og hun arbejder kun med de mennesker, som hun virkelig kan flytte … Vi er alle i udvikling – og Vibeke Heckmann er mit ”faste” holdepunkt i denne udvikling.

Henriette Jensen, Manager, Customer Care & BPO Operations hos Bluegarden A/S

”Jeg har gennem de seneste fem år haft glæde af at anvende Vibeke Heckmann som personlig coach og ledelsesrådgiver.

Vibeke er dygtig til at give feedback og sparring i aktuelle og konkrete problemstillinger såvel som i forhold til langsigtet karriereudvikling og personlige målsætninger. Mine målsætninger er blevet udfordret gennem ærlig og konstruktiv dialog, og hun har engageret hjulpet mig til at konkretisere ambitiøse ledelsesfaglige og personlige målsætninger.

Det er min oplevelse, at Vibeke fokuseret og meget engageret tager udgangspunkt i den givne situation, jeg har stået i, og er medvirkende til at give mig energi og vejledning til målrettet at jagte mine mål. Vibeke har min fulde fortrolighed og største respekt, og jeg oplever meget stor værdi ved det samarbejde, vi har haft gennem årene.

Hvis du har brug for et skub i den rigtige retning i forbindelse med din karriere, vil jeg helt klart anbefale Vibeke Heckmann som sparringspartner.”

Claus Pakmor, Senior Vice President, Controlling & Accounting, MAN Diesel & Turbo

“Vibeke Heckmann har været coach og konsulent i vores Controlling & Accounting afdeling de sidste 5 år. Her har hun været med til at udvikle vores strategi og har været en god sparringspartner ved implementeringen af strategien indenfor vores 3 fokusområder; Kunder & Service, Arbejdskultur og Ledelse.

Hun har fungeret som coach for mig og andre medarbejdere ifm ledelsesopgaver. Derudover har hun været med som ”trouble-shooter” og mentor i forhold til at forbedre samarbejdskulturen i flere afdelinger og på tværs af afdelinger. Altid meget velforberedt og en god facilitator på vores workshops.

Vibeke er altid god til at lytte og til at stille de rigtige spørgsmål. Hun hjælper med at finde løsninger såvel som at udarbejde og følge op på konkrete handlingsplaner. Hun har stor erfaring i, hvordan samarbejde og kommunikation mellem mennesker fungerer, og hvordan dette kan udvikles, ligesom hun udstråler gode sociale kompetencer og dermed skaber tiltro til sine anbefalinger og råd. Jeg tilskriver hende en stor andel i at samarbejdet på tværs af de forskellige medarbejdere og afdelinger i mit område har udviklet sig godt.

Personligt værdsætter jeg hendes positive udstråling og hendes gode humør – hun finder altid de rigtige ord og de gode historier i udviklingsprocessen. Jeg værdsætter hendes direkte, åbne og konstruktive face-to-face kommunikation, som har løftet mig til at kunne udføre mine arbejdsopgaver bedre og samtidig har styrket mine ledelsesevner.
Jeg kan anbefale Vibeke Heckmann som coach og som konsulent til alle, som har brug for professionel og engageret hjælp, hvor hjertet er med.”

Marlene Ramsing Gudman, tidligere HR Business Partner hos NNIT

”Jeg kan varmt anbefale Vibeke Heckmann, som coach og forretningsmæssig sparringspartner. Hun forstår at kombinere det forretningsmæssige med den mere personlige side - hvilket er en win win situation for både virksomhed og person.

Hun er der, når der er behov for det og har en stor livserfaring at øse ud af. Hun er idérig og er god til at tænke out of the box. Hun er en virkelig varm og dejlig person, som jeg kan anbefale!”

Anne Rasmussen, tidligere HR direktør hos Vin & Sprit

”Det gør altid en positiv forskel, når man møder et menneske som forstår at vinkle tingene på en sådan måde, at der både er tænkt over nye og utraditionelle veje, kombineret med holdbare og snusfornuftige løsninger.
Og man kan slet ikke lade være med at være imponeret og føle sig draget, når disse egenskaber samtidig er kombineret med nærhed. Sådan er det at arbejde sammen med heckmann. Jeg har efterhånden i nogle år haft fornøjelsen af at blive inspireret af heckmanns kompetencer og deres holistiske menneskesyn.”

Eva Thulesen Dahl, HR-Manager Nordic Region, Invacare A/S

”Jeg har arbejdet sammen med Vibeke i mere end 15 år i forskellige stillinger og med forskellige projekter.

At arbejde med Vibeke er altid positivt og til fordel for organisationen. Hun har ingen fastlagte koncepter, som hun skal følge, og derfor er det min oplevelse, at hendes udgangspunkt altid er kunden – og at hun lader opgaven udvikle sig ud fra kundens behov. Vibeke er meget ærlig og fortæller dig, hvis ting er ikke gjort godt nok, eller hvis du ikke performer til dit bedste. Hun er meget forretningsorienteret, men går aldrig på kompromis med sin integritet. Derfor vil du altid få en ærlig feedback, som vil hjælpe dig og din virksomhed.

Vibeke følger altid arbejdet til dørs. Hun er proaktiv i sin opfølgning og sikrer, at jeg/kunderne kommer i mål. Hun er med i projektet helt til afslutningen og forlader ikke dig/virksomheden før integrationen er sket, og udbyttet er i overensstemmelse med målet.”

Peter Lykke Thomsen, Adm. Direktør / CEO hos Max Fodgaard A/S

”Jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med heckmann aps ved Vibeke Heckmann gennem flere år.
Vibeke formår at sætte sig hurtigt ind i relevante problemstillinger. Hun evner at få opgaverne løst på bedste vis, hvor både virksomheden og de personer, der er involveret i projektet, får et meget positivt udbytte af samarbejdet.
Vibeke handler konstruktivt, og hun har den afgørende fokus og vilje, der skal til for at gøre en forskel.
Alle opgaver løses med positiv energi, med iderigdom, med nytækning og med evnen til at udfordre og coache. Fokus på at løse en opgave, og et ønske om at kunne bidrage til udvikling er for mig at se en bærende og ægte egenskab i Vibekes arbejde.
Derfor tror jeg, at de opgaver Vibeke arbejder med bliver løst, og nok så vigtigt at de bliver implementeret.
Ved rekrutteringsopgaver til centrale stillinger samarbejdede vi derfor også med heckmann aps og her benyttede Vibeke den indsigt hun har i virksomheden, til at finde de rigtige kandidater. Hermed sikres det vigtige match mellem kandidat og virksomhed.
Jeg kan anbefale heckmann aps som samarbejdspartner, og står gerne til rådighed for uddybning.”

Lars Peter Olsen, Vice President, Production Copenhagen, MAN Diesel & Turbo

”Vi har siden marts 2014 anvendt Vibeke Heckmann som konsulent til en række HR-relaterede opgaver. Opgaverne har været mangesidede, bl.a. support i forbindelse med organisationsændringer og udvikling, coaching, lederudvikling og rekruttering.

Vibeke besidder en meget stor indlevelsesevne og evner at begå sig på alle niveauer i organisationen. Lige fra vores timelønnede medarbejdere og til direktionsniveau. Hun har evnen til at ”fylde noget”, når det er nødvendigt og at træde i baggrunden, når det gavner processen. Vibeke er en evig kilde til inspiration og har en stor idérigdom, ligesom hun også har evnen til udfordre og holde én til ilden.

Fra de mangeartede opgaver Vibeke har løst for os, har hun vist at have HR-værktøjskassen i orden. Dog er Vibekes største styrke i min optik, at hun er praktiker – hun er en af de få, jeg har mødt, som mestrer de metodiske aspekter og samtidig kan få HR til at virke på et højt niveau.

Jeg kan anbefale Vibeke til alle, der har brug for en konsulent, som har hjertet med i sine opgaver og evner at flytte organisationen. Jeg står gerne til rådighed for uddybning.”

Per Storm, tidligere Executive Vice President Sales & Market hos Bluegarden A/S (tidligere Multidata A/S)

”Jeg har kendt Vibeke Heckmann siden 2006, hvor jeg fik kontakt til Vibeke i forbindelse med jobsøgning. I den forbindelse blev Vibeke min coach de næste 4 år, og jeg bruger fortsat Vibeke som sparringspartner på min egen karriere, men også i forbindelse med Bluegarden (tidligere Multidata) og min ledergruppe samt min salgsstyrke. Nedenstående dækker et længere samarbejde i perioden maj 2008 til maj 2015 hos Bluegarden.

Coach
Vibeke har en meget stærk personlighed, der smitter med positivitet og glæde, og samtidig rykker én ud af komfort-zonen og giver plads til udvikling. Vibeke er en meget stærk coach og sparringspartner både i forhold til den personlige udvikling og den situation, man befinder sig i. Personligt har Vibekes coaching haft afgørende betydning for min personlige udvikling og udvikling som leder. Vibeke har vist tillid, tro, nye veje, vedholdenhed, vilje, værktøjer, inspiration og ikke mindst introduktion til Vibekes store netværk, hvor jeg har mødt mennesker, der har oplevet det samme.
 
Forretning
Vibeke har en fantastisk evne til at kombinere udvikling af den enkelte med det at skabe forretning. Vibeke forstår ”at gøre det lækkert” og nærværende og samtidig enkelt og lige til, til trods for at vi står overfor personlig udvikling, der kræver det lange seje træk.
Konkret har jeg brugt Vibeke til at indgå i individuel ledercoaching med mine 5 teamledere i ledergruppen med henblik på at frigøre 40% af ledelsestiden til forretningsudvikling – og det er lykkedes. I dag har jeg en ledergruppe, der har rykket sig fra at være ledere, der brugte tid på detaljer og kontrol - til ledere, der delegerer og kan arbejde i helikopteren og tale forretning. En udvikling, der har meget stor værdi for virksomheden i dag og fremadrettet.

I en anden konkret opgave har jeg brugt Vibeke til at coache mine Key Account Managers og Salgschefer i 2014 og 2015. Formålet var at sikre at salgsmål nås. En individuel tilgang for at gøre dem mere professionelle og sikre at møder er forberedt ordentligt, gennemføres effektivt og følges op. Her har været tale om sambesøg og kontakt til kunder, for at høre hvordan kunden oplevede mødet med Bluegarden, og hvad der kan gøres bedre. Igen en effektiv og meget positiv oplevelse for både medarbejder og kunder.

Kunden i centrum
Vi har kørt en møderække, hvor Vibeke har sat kunden i fokus, og hvor jeg og mine teamledere møder kunder gennem kundemøder for dermed at få input til ”vores” 40% forretningsudvikling. Det har allerede nu betyder meget i vores forretningsopfattelse og den tilgang, vi hele tiden skal have, nemlig at alt vi gør, giver mening for kunden. Målet er, at lederkolleger i organisationen skal møde kunder sammen med mine teamledere, for dermed at bringe den del af organisationen tæt på kunder, som de ikke møder i hverdagen.

Vibeke har dannet rammen om denne rejse og hendes personlige gennemslagskraft, erfaring, evne til at lytte og vende alt til noget positivt, samt hendes mange og kreative ideer gør dette til et projekt, som prioriteres, og alle ser frem til.
 
Jeg kan kun på det varmeste anbefale Vibeke Heckmann som samarbejdspartner.”

Mads V. Olesen, Adm. Direktør / CEO hos STRÖMMA Danmark A/S

”På given foranledning skal jeg her give mine anbefalinger af heckmann aps, som leverandør af varierende konsulentydelser.
Jeg har gennem de seneste år anvendt heckmann aps, til henholdsvis rekruttering, personlig coaching og som facilitator i forbindelse med en større organisatorisk forandringsproces.

Særligt vil jeg fremhæve den hjælp jeg fik i forbindelse med et stort projekt, hvor jeg i en tidligere stilling skulle sikre en organisationskulturs totale turn-around. Projektet løb over et års tid og forandringen i medarbejdernes syn på kunder og samarbejde på tværs i organisationen, var mildest talt chokerende positive. Således blev en negativ spiral, med dalende omsætning og indtjening, vendt til kraftigt stigende omsætning (periodevist dobbelt op) og positiv bundlinje. At det personlige engagement og trivslen så oven i købet blev stærkt forbedret, taler for sig selv.

Jeg mener, at heckmann aps gjorde en meget positiv forskel, hvor specielt konsulenternes professionalisme, fornemmelse for individet og deres direkte respons på forkert adfærd, var til meget stor gavn for forandringsprocessen.

Kendetegnende for alle opgaverne har været det udsædvanligt stærke engagement, vi er blevet mødt med i alle vores udfordringer.
heckmann aps har til hver en tid leveret varen, og jeg kan varmt anbefale selskabets ydelser, når der skal tages action. Jeg står gerne til rådighed for at uddybe mine anbefalinger, såfremt dette måtte være ønskeligt.”

Carsten Reves, tidligere Områdedirektør i Roskilde/Frederikssund hos Nordea Bank Danmark A/S

”Vi har gennem mange år haft samarbejde med Vibeke Heckmann og dermed konsulentfirmaet heckmann.
Vi har brugt heckmann til at lave organisationsudvikling, sparring og coaching af mig selv og mine ledere. Vi har været til mange meget inspirerende arrangementer og workshops.
heckmann har en meget fin balance mellem hjerne, hjerte og hænder.
Vibeke er god til at se den enkelte leders indhold og potentiale.
Samarbejdet er både seriøst og let.

Vibeke har et skarpt hoved, og samtidig er der fokus på det gode arbejdsliv, som i heckmann regi hedder trivsel. Der er overskud i god trivsel for medarbejdere, kunder og ledere. Overskuddet skal forstås, til både virksomheden og til de enkelte interessenter; menneskeligt og i penge.
Endelig er det vigtigt for heckmann, at der bliver sat handlinger bag ved ordene. Hvis vi har en ide, skal vi få noget til at ske.
Jeg kan give konsulentfirmaet heckmann mine bedste anbefalinger.”

Dorte Prip, tidligere HR-direktør hos COOP Danmark

”Tillid og kompetence - den er bare rigtig, men også konstruktiv og direkte feed back omkring personlig rådgivning enkel og ærlig sparringspartner, der dygtigt får belyst problemstillinger fra flere sider.”

Mogens E. Pedersen, tidligere Personaledirektør hos Sterling European Kommanditaktieselskab

”Tryghed, opmærksomhed og empati i forhold til individet. Professionel, uformel og innovativ i relation til virksomheden er naturlige nøgleord, når man vælger heckmann som samarbejdspartner på genplaceringsopgaver.

Efter at have opsagt medarbejdere, føles det rigtigt godt at kunne medvirke til at bringe disse mennesker videre i deres liv, og det har for mig været altafgørende, at finde en samarbejdspartner som i sine holdninger og grundlæggende værdier har et syn på mennesket og livet, som sikrer muligheden for at få reetableret selvværdet og troen på egne evner hos opsagte medarbejdere.

Jeg har i flere år haft glæden af at arbejde i netværk med heckmann, og også personligt oplevet den positive effekt et genplaceringsforløb med støtte fra kompetente og menneskelige konsulenter har på ens egen person.”

Anonym Medarbejder

”Jeg har oplevet genplaceringsforløbet hos heckmann som meget positivt og lærerigt. Jeg blev mødt med stor opbakning og forståelse. Efter mange år i samme virksomhed er der meget der har ændret sig i forhold til hvordan man skriver ansøgninger. heckmann hjalp mig bl.a. med, hvordan jeg kan skrive ansøgninger, med at formulere mine kompetencer og med at strukturere mit CV.”